Torsdagstanker - med ekstrapost

Torsdagstanker - med ekstrapost

Torsdagstanker - med ekstrapost

# HG Nyheder

Torsdagstanker - med ekstrapost

Denne udgave af Torsdagstanker er ved en fejl ikke blevet offentliggjort i sidste uge, da den blev skrevet. Derfor kommer den nu.

Retten til at være til

Alle mennesker har ret til at eksistere. Det er en ukrænkelig ret, som tilhører enhver. Eller det bør i hvert fald være det. 

Sidste weekend kørte en mand sin bil ind i menneskemængden ved et pride-arrangement i Berlin. En døde og mange blev hårdt sårede. Og hvorfor? Fordi gerningsmanden ikke brød sig om det, pride-arrangementet står for, nemlig retten til at leve i frihed uden chikane, had og vold. Gerningsmanden ville hellere slå andre mennesker ihjel end lade dem eksistere i fred.

Lad lige det synke ind.

I forvejen er deltagerne i pride ofte vant til at blive udfordrede på deres ret til eksistens. Det er derfor, priden eksisterer: For at de marginaliserede i LGBT+-miljøet kan have en dag, hvor de siger: ”Vi har også lov til at være her.” På mange andre tidspunkter har de nemlig følelsen af ikke at have lov til det. De mødes med diskrimination og had, blot fordi de er. 

Der er mange, som misbruger religion til at fordømme mennesker i LGBT-miljøet. Politiet i Berlin er stadig i gang med undersøgelserne, men der er meget, der tyder på, at gerningsmanden stammer fra et radikalt islamistisk miljø.

Det er sørgeligt, at helt almindelige menneskers religion bliver taget til gidsel, fordi et mindretal har ekstreme synspunkter. Jeg har hørt fra flere muslimer i de seneste dage, at de for det første er blevet lige så chokerede og bedrøvede som alle andre over angrebet i Berlin, og at de for det andet desuden føler, at deres religion bliver misbrugt til at udøve terror.

Religion skal ikke være årsagen til menneskers lidelse. Men gennem historien har det desværre vist sig at være netop det, der sker. Religion får særstatus og sættes over menneskers ve og vel.

Det gælder i høj grad også kristendommen. Korstog, hekseafbrændinger, slaveri og holocaust – alle eksempler fra historien på, at religion er blevet gjort til et spørgsmål om at udøve magt over de marginaliserede i samfundet; dem, der ikke var som flertallet.

Forfølgelser og ugerninger i religionens navn har – uanset hvilken religion der er tale om – det til fælles, at de ikke har deres gud for øje. De ser kun magten. Og den lette vej til magt, hvis man ikke kærer sig om andre mennesker, er at træde andre under fode.

Men det er ikke af Gud. Det er ikke af det gode.

Jesus udtalte sig i stærke vendinger om, hvordan vi skal behandle dem, som samfundet ellers ikke kan lide. De marginaliserede, minoriteter og de uønskede. Ludere og lommetyve var altid velkomne hos Jesus. Derimod var han ofte skarp i spyttet, når det kom til dem, der selv mente at have deres på det tørre; de skriftkloge, præsterne og de rige.

Det skal vi huske. Og vi skal huske, at al religion er ligegyldig, hvis ikke vi kan behandle hinanden med respekt og næstekærlighed.

Du vil måske også kunne lide...