"Må jeg godt kysse din t-shirt?"

Når du læser dette, er det slet ikke torsdag længere. Præsten har nemlig været længe oppe og på festival. Omkring 2000 mennesker har indtaget Herringe Sogn i disse dage, hvor der er Rudme Festival. Og sikke en fest, der allerede er!

Det er en 100% frivilligt drevet festival, og måske er det derfor, at den også er den hyggeligste festival, jeg kender til. Alle føler sig som en del af fællesskabet, fordi det er sådan et sted, vi skaber tingene sammen.

Som nabo til festivalen er man inviteret med, og rigtig mange i byen har da også engageret sig i forskellige opgaver i løbet af de tre dage festivalen varer, eller i forbindelse med forberedelserne eller nedtagningen. Selv kommer jeg til at lange burgere over disken, når de kommer på menuen i madteltet, nej undskyld i Ma'teltet... Vi er jo på Fyn...

I morgen danner kirken rammen om et par tegne-workshops, som bliver ledet af en dygtig kunstner, og som plejer at tiltrække godt 100 festivalgæster. Her er jeg også med, og det er altid en glæde at invitere de glade folk ind i kirkens rum. For en stund bliver høj bas og happy hour i baren skiftet ud med fokus og fordybelse i det hus, som står uberørt af landsbyens festivaltravlhed. Og hvert år kan jeg se en forskel på deltagerne fra de kommer til de går. De bliver simpelthen forandret af en stille time i vores gamle kirke.

Forandringen er en vigtig påmindelse til mig om, at det er vigtigt, at vi stiller vores kirker til rådighed for en bred vifte af mennesker og altså også med en bred vifte af arrangementer. Gudstjenester holder jeg selv meget af – og især i kirkens rum – men dels kan vi ikke holde gudstjeneste hele tiden, dels er der jo også meget andet, der er oplagt at bruge kirken til. De fleste mennesker fornemmer instinktivt, at en kirke er et særligt rum, som har en særlig karakter. Det er denne særlige karakter, som kan bidrage positivt til en lang række ikke-gudstjenestelige arrangementer. Herunder altså også tegne-workshops.

I år har jeg opgraderet min festival-garderobe og skaffet et par t-shirts med "PRÆST" skrevet både for og bag. Jeg vil gerne signalere til de mange gæster, hvem jeg er, men jeg syntes alligevel, det var for voldsomt at gå rundt i præstekjole(!) Så derfor den lavpraktiske løsning med en t-shirt.

Den har allerede givet anledning til en masse dejlige samtaler med glade festivalgæster, og jeg glæder mig til endnu et par dage, hvor kirken og præsten er rykket ud i det feststemte sommerland. Og min nyopfundne uniform har allerede fået en ekstra udsmykning, da en ung kvinde med røde læber så teksten på min ryg og råbte henover musikken: "Må jeg godt kysse din t-shirt?"

Det måtte hun gerne.