Hold da helt ferie!

Måske har du ferie. Måske venter du stadig på, at det bliver din tur. Måske er din ferie for længst afholdt. Sidstnævnte er realiteten for mange, nu hvor hovedferien nærmer sig sin afslutning. Rundt omkring begynder aktiviteten at summe på skolerne, så de er klar til at tage imod børnene i næste uge. Vi er med andre ord lige på vej tilbage i hverdagen.

Jeg elsker hverdagen! Jeg holder også meget af ferien, men for mig mister fridage og ferie deres tiltrækning, hvis ikke der er noget god og gedigen hverdagstid ind imellem. De dage, hvor der ikke sker det helt store, men hvor livet glider og tager os med. De dage, hvor man indgår i verdens rytme og bare ér. Er til stede i det, som man nu engang beskæftiger sig med. De hverdage holder jeg meget af.

Jeg holder også utrolig meget af fridagene. De bliver som sagt skønnere af, at der er hverdage ind imellem. Men hverdagene har også brug for fridagene. Eller rettere: Vi mennesker har brug for fridagene.

Her i Danmark har vi traditionelt haft søndag som hviledag. Det skyldes, som du nok ved, at Bibelen fortæller, at Gud skabte alting på seks dage og hvilede på den syvende. Denne mytologiske fortælling om tilblivelse og hvile i begyndelsen af Bibelen er ikke en særligt kristen opfindelse. For det første deler vi jo Det gamle testamente med både jøder og muslimer, for det andet findes der hviledage i alverdens kulturer. Cherokee-folket i Nordamerika, buddhismen, babylonerne, kinesisk folketro og mange andre folk, kulturer og religioner har hviledage indskrevet i deres grundlæggende tankegods.

At holde fri er altså en menneskelig grund-handling. Vi skal have tid til at restituere og lave ingenting. Ellers kan vi ikke fungere.

En af mine kæpheste (som jeg gerne rider på, hvis jeg får chancen) er, at lempelsen af lukkeloven i 2012 var et skridt i den forkerte retning. Før da skulle dagligvarebutikker som udgangspunkt holde lukket fra lørdag aften til mandag morgen. Det betød, at der var en hel dag, hvor indkøb ikke var muligt. En hel dag, hvor folk ikke kunne lave alt muligt praktisk. En hel dag, hvor folk i et vist omfang var tvunget til at være uproduktive. Sådan er det stadig i Tyskland. Det overrasker mange danskere hvert år, når de er på ferie (mig selv inklusive), og ja, jeg kan også synes, at det er hamrende upraktisk, når nu jeg står her en søndag formiddag og ikke har fået købt ind til frokosten. Men de gange (og ja, det er sket mere end én gang), hvor jeg har stået og gloet på en lukket butik, så har jeg samtidig også mærket en stille tilfredshed ved at mærke, at ikke alt er muligt altid.

Begrænsninger er gode for os. Al tale om det ubegrænsede samfund og “du kan, hvad du vil”-mentaliteten, er i mine øjne simpelthen ikke sand. Vi vil bare gerne have følelsen af at være helt frie. I lang tid var Guds formaning om at holde hviledag hver syvende dag nok til, at mennesker holdt sig til det. Hele landet kom hviledagen ihu. På godt og ondt.

Det gjorde man også på Jesu tid. Men da Jesus og hans mænd en sabbat kom forbi en kornmark og disciplene var sultne og plukkede lidt korn (hvad på denne tid blev set som et arbejde), var det ikke Jesus, der sagde noget imod dem. Det gjorde derimod de skriftlærde, som så, hvad disciplene gjorde, og de skældte dem ud for ikke at overholde sabbaten. Her svarer Jesus med et af mine yndlingscitater: Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld. (Mark 2,27) Med andre ord: Man skal ikke holde så stærkt på at holde hviledagen, at man dør af sult. Det var heller aldrig meningen med sabbatten, men de skriftkloge jøder, som mødte disicplene, havde fået den del galt i halsen. De ville holde sabbat for Guds skyld. Men det var aldrig meningen.

Meningen med hviledagen var altid, at mennesker skulle have tid til at lave ingenting. Have en dag, hvor intet skulle, kunne og måtte gøres. En dag, som ikke talte med i produktivitetshvirvlen, som vi hurtigt ender i.

Jeg kunne godt ønske, at vi vendte tilbage til en mere restriktiv lukkelov. Ikke fordi jeg tror, at det vil ske. Ikke fordi jeg tror, at det vil kunne lade sig gøre. Og ikke fordi jeg ønsker mig tilbage til fortidens strenge syn på menneskers handlinger på hviledagen. Nej, når jeg ønsker mig det, er det fordi jeg ser et samfund, som har brug for en pause. Vi har som samfund aldrig fri, og det er ikke sundt. Vi skal have tid til at gøre det unyttige. Tid til at fla’ u’ (som det jo hedder på fynsk). Og tid til at bare være.

Så mit ønske for det kommende (skole)år er, at vi alle vil blive bedre til at holde hviledagen hellig. Jeg blander mig ikke i, om man holder hviledag en søndag eller en onsdag. Selv holder jeg som præst arbejdsfri om mandagen; jeg arbejder så tirsdag til søndag. Men jeg vil ønske for alle, at de kan få plads til en ugentlig hviledag. Ikke en købe ind, vaske tøj og planlægge ugen-dag, ikke en scrolle på mobilen-dag, men en hviledag. En rigtig dejlig unyttig en af slagsen. Og kan det ikke lade sig gøre hver uge, så prøv med hver anden. Eller en om måneden, hvis det er det, som er muligt. Men hold nu helt fri!

God fridag! Selv holder jeg ferie i denne uge. Jeg er tilbage på tirsdag d. 11., hvor der konfirmandindskrivning – læs mere på hjemmesiden.