Ingenting

Kan man tænke på ingenting?

En karikeret fremstilling af meditation hævder, at det er meditationens hensigt: At få den mediterende til at tænke på ingenting. Jeg skriver ”karikeret”, for jeg mener ikke, at det er meditationens hensigt at få os til at tænke på ingenting, selvom medier og rygter gerne vil have det til at være sådan. Måske vil de gerne det, fordi forestillingen om at tænke på ingenting er så absurd, at der med sådan et billede af en mediterende guru i skrædderstilling dannes et oplagt objekt for latterliggørelse. Og vi kan jo så godt lide at le…

Men at tænke på ingenting lader sig ikke gøre. Det er næsten som at få at vide, at man ikke må tænke på en bestemt ting. Straks er netop den ting i færd med at optage hele vores tankefelt. Og jo mere vi får at vide, at vi ikke må tænke på det, desto mere umuligt bliver det at lade være.

Jeg har tit tænkt på, om Adam og Eva mon havde spist af kundskabens træ, hvis Gud ikke havde sagt til dem, at de ikke måtte. Var tanken mon da kommet ind i deres bevidsthed…?

Nå! Kontrafaktisk historieskrivning får man dog ikke så meget ud af og da slet ikke, når der ikke er tale om historie, men derimod en mytisk fortælling som historien om Adam, Eva og den forbudte frugt.

Mange mennesker – mig selv inklusiv – bruger jævnligt tid på meditation. For nogle er der et religiøst aspekt forbundet med det, mens det for andre udelukkende er mentalt velvære. Meditationens sigte er – bredt sagt – at skærpe fokus og bevidsthed, og det frisætter energi fra at tage sig af en masse tanker på én gang til kun at fokusere på én ting. I mange sammenhænge bruges noget så grundlæggende som åndedrættet til at skabe fokus. I visse meditationsformer har man en genstand (fysisk eller i overført betydning) som sin meditations fokus.

Læser man Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, mødes man af en opfordring til netop at meditere over Guds ord. I bogens allerførste kapitel står der i de første to vers: ”Lykkelig den, som ikke vandrer efter ugudeliges råd, som ikke går på synderes vej og ikke sidder blandt spottere, men har sin glæde ved Herrens lov og grunder på hans lov dag og nat.”

”At grunde på” er et andet udtryk for meditere over, og man vil i mange engelsk oversættelser af Bibelen finde netop udtrykket ”meditate on” i netop denne passage. Meditation er altså også kendt i bibelsk sammenhæng, og det gør ifølge Salmernes Bog mennesket lykkeligt at meditere, særligt at meditere over Guds ord.

Og altså ikke at tænke på ingenting. Det kan man jo ikke, eller kan man? I de næste dage vil jeg forsøge mig på netop det, når jeg holder en kort ferie. Jeg er tilbage igen næste torsdag.